HERREKLUBBEN

Formål

Herreklubbens formål er at fremme det sociale netværk/samvær blandt alle golfspillende mænd i Lyngbygaard Golfklub. Et af hovedformålene er, at man spiller med så mange, mere eller mindre kendte medlemmer, som muligt. Derved lærer man flest mulige at kende, og derved skabes det bedst mulige sociale fællesskab. Faste hold kan derfor ikke accepteres som en del af herredagen. Efter hver runde opfordrer vi til deltagelse i det sociale samvær.

Alle mandlige medlemmer af Lyngbygaard Golf Klub med et gyldigt DGU-kort og et handicap på maksimum 42 kan
blive medlem.
Kontingent for sæsonen 2024 er uændret kr. 500 for hele sæsonen. Alternativt kan der betales kr. 250 for første halvår
og kr. 350 for andet halvår.
Kontingentet indbetales på reg.nr 2251 kt. Nr. 6289 352 609
HUSK at anføre medlemsnummer og navn
Gæstespillere kan spille med for kr. 50, som kan betales til den matchansvarlige. Hvis spilleren ikke er medlem af
Lyngbygaard Golf 18 hullers bane, betales der på normal vis også greenfee. Medlemmer af 9-hulsbanen er velkomne i herreklubben, der skal betales  den normale greenfee til 18 hulsbanen.

Der tees sædvanligvis ud torsdag mellem 14:00 -17:00 ( dagens længde og solens lys kan nødvendiggøre tidligere start – typisk i april og sensommeren) . Man skal senest tirsdag kl. 12:00 have tilmeldt sig på golfbox.
Det er muligt ved tilmeldingen at tilkendegive, om man ønsker en sen eller tidlig start. Hvis det er underordnet hvornår man kan spille skal man ikke angive noget.
Er man tilmeldt, men bliver forhindret i at møde, skal man snarest muligt melde afbud til turneringens kontaktperson,
som er angivet i golfbox. Hvis man opdager det før tilmeldingsfristen er udløbet, skal man selv slette tilmeldingen på
golfbox
Startlisten foreligger på Golfbox senest onsdag kl. 10:00. Man får desuden sendt en mail, med spilletidspunktet samt
medspillere.
Der skal bruges livescore indtastning.  Der skal føres et manuelt scorekort pr bold, som skal bruges til kontrol af den elektroniske score indtastning, samt registrering af opmålinger af nærmest flaget på alle par 3 huller. Husk at tjekke om scores fremgår af Leaderbord i golfbox..

VildMedVin sponsorer i år præmier til nærmest flaget på alle par 3

huller i samtlige matcher! Vi prøver derfor en ny måde at registrere det på. Det vil fremgå af scorekortene hvorledes det skal gøres. Scorekortene skal afleveres i herreklubbens scorekortkasse efter runden, for at være gyldige i nærmest hullet konkurrencerne.
 Der spilles efter de til enhver tid gældende golfregler under skyldig hensyntagen til gældende lokale regler. Der spilles i 3-bolde bortset fra månedsafslutningen hvor vi spiller 4-bolde. Vi spiller ready golf, hvilket gerne skulle betyde, at vi overholder vores målsætning om, at en runde ikke varer over 4 timer.
Herredagen afvikles i 1,2 eller 3 rækker alt efter antal tilmeldte og handicap. Fra 10-16 tilmeldte  er der 1 række, fra 16- 32, 2 rækker og over 32, 3 rækker. Der er flydende handicap afgrænsning fra gang til gang, så der bliver lige mange ihver række.
Alle rækker spiller stableford.  Der spilles fra tee 58 i alle rækker. Det er dog tilladt at rykke frem til tee 53. Husk at
angive det ved tilmeldingen.

Der vil normalt være præmie for hver 5. spiller i hver række. .
Sidste torsdag i måneden er den ”månedlige festdag” med fælles spisning og præmieuddeling. På disse torsdage er der alternative spilleformer.
Spisningen starter som hovedregel kort efter kl. 20.00.
Hvis præmievindere ikke har mulighed for selv at være til stede, skal der være en anden til at modtage disse præmier, ellers fortaber man sin ”ret” og præmierne tilfalder puljen. Præmier vundet på præmieuddelings-dagen kan ikke afhentes af andre.

Alle runder undtagen månedsafslutning og venskabsmatcher tæller til OOM,
Der gives point efter placering på dagen på tværs af de rækker, der spilles i.
1. plads 20 point
2. plads 17 point
3. plads 14 point
4. plads 12 point
5. plads 10 point
6. plads 9 point
7. plads 8 point
8. plads 7 point
9. plads 6 point
10. plads 5 point
11. plads 4 point
12. plads 3 point
fuldført runde 1 point
Sidste tællende runde er før sidste månedsafslutning.
Stillingen vil løbende kunne følges på golfbox.

Vi spiller 3 turneringer mod Mollerup og Ådalen. Vi skal stille med fuldt hold på 30 spillere hver gang. Hvis der er
mere end 30 tilmeldte, er antallet af spillede runder der gælder som udtagelseskriterie..
Spillere, der har deltaget i den seneste venskabsmatch, har fortrinsret. Komitémedlemmer har altid fortrinsret. Såfremt der ikke er tilmeldte nok ved fristens udløb, kan komitéen invitere andre medlemmer fra Lyngbygaard med til matcherne.

VildMedVin ved Peter Jensen er gennemgående præmiesponsor.
Er der yderligere nogle medlemmer, som har lyst til at sponsorere nogle af torsdagene, er der mange muligheder. Kontakt venligst et af herreklubbens komitémedlemmer herom.

Lyngbygaard Golf, Herreklubben behandler persondata for vedligeholdelse af medlemslister og for administration af matcher i herreklubbens regi.

Der behandles alene almindelige persondata i form af identifikationsdata opgivet i forbindelse med indmeldelse, samt stamdata fra DGU systemet Golfbox. Medlemmer er selv ansvarlige for at vedligeholde Golfbox stamdata.

Såfremt man ønsker at få indsigt i, berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling af egne data i herreklubbens medlemsliste, kan dette ske ved henvendelse til ét af Herreklubbens udvalgsmedlemmer.

Herreklubbens data videregives alene til Lyngbygaard Golf, dog videregives tilmeldinger til venskabsmatcher til arrangerende klubber.

Generelt slettes herreklubbens medlemsliste efter hver sæson, dog opbevares oplysninger om evt. manglende betaling 5 år efter sæsonafslutning. Herreklubbens matchdata i Golfbox slettes alene efter skriftlig anmodning fra registrerede medlemmer til ét af Herreklubbens udvalgsmedlemmer.

Ifald et medlem ønsker matchdata slettet, slettes alle herreklubbens matchdata for de år som medlemmet beder om og som medlemmet er registreret i, dog bortset fra indeværende samt forrige sæson. Data behandles med hjemmel i Persondataforordningens artikel 6 litra f (legitim interesse).

Kontakt

Kurt Dybdahl Kristensen
kurtgr50@gmail.com / tlf. 3058 4346
Poul Erik Fiskaali
fiskaali@mail.dk / tlf. 2524 7658
Peter Bække Kristensen
peterkristensen@city.dk / tlf. 2273 2554