DAMEKLUBBEN

Formål

Dameklubbens formål er at fremme det sociale netværk og samvær blandt alle golfspillende kvinder i Lyngbygaard Golfklub. Et af hovedformålene er, at man på damedagene kommer til at spille med så mange, mere eller mindre kendte medlemmer, som muligt i løbet af sæsonen. Derved lærer man flest mulige at kende, og samtidig skabes det bedst mulige sociale fællesskab.

Alle kvindelige medlemmer af Lyngbygaard Golf Klub med et gyldigt DGU kort og et EGA handicap kan blive medlem.

Gæstespillere kan på almindelige damedage spille med for 50,- kr. Beløbet betales til Lone Krogsgaard på mobilepay på spilledagen. Hvis spilleren ikke er medlem af Lyngbygaard Golf 18 hullers bane og ønsker at spille med her, betales der på normal vis også greenfee på 250,- kr. pr. match.

Kontingent for sæsonen 2024 er 500,- kr. for hele sæsonen. Det gælder uanset om man er fuldtidsmedlem eller flexmedlem.

Beløbet indbetales på:

Reg. 2267 ktn. 6292128175

Eller på mobilepay 60756775

HUSK at anføre medlemsnummer og navn.

Der tees normalt ud tirsdage mellem kl. 16:00 og 16:45 på 18-hulsbanen og mellem 17:30 og 18:10 på 9-hulsbanen, og du skal senest søndag kl. 18:00 have tilmeldt dig på Golfbox. Er du tilmeldt, men bliver forhindret i at møde, skal du melde afbud til Lone enten ved at ringe eller sende SMS (6075 6775). Startlisten foreligger på Golfbox senest mandag kl. 12:00.

Har du ikke fået dig tilmeldt, kan du sende SMS/mail til Lone. Er der plads i de tider vi har reserveret kan du komme med. Scorekortene er normalt udskrevet på forhånd og er tilgængelige i receptionen fra kl. 15:00. Dog vil de fleste matcher indberettes gennem golfboks.

Vi starter årets sæson tirsdag den 2. april 2024.

Der spilles efter de til enhver tid gældende golfregler under skyldig hensyntagen til gældende lokale regler. Der spilles så vidt muligt i 3 eller 4-bolde. Vi spiller fra henholdsvis tee 47 og 53 på 18-hulsbanen og fra tee 19 på 9-hulsbanen. Undtaget herfra er månedsafslutninger, hvor vi typisk spiller andre spilformer. 

Damedagen afvikles i en række med flydende handicapafgrænsning, så der er ca. lige mange spillere i hver række hver tirsdag.

Efter endt spil afleveres ét korrekt udfyldt og underskrevet scorekort pr. hold sammen med en online indtastning i golfboks. Der skal indberettes via det link, der kommer med startlisten (-en spiller i hver bold fører digitalt scorekort). Hvis du af en eller anden grund ikke gennemfører runden, skal du aflevere dit scorekort med påskriften “NO RETURN” af hensyn til præmieudløsningen.

Alle runder tæller til OOM, undtaget månedsafslutninger med skør spilform, hvor der spilles holdturneringer, samt venskabsmatcher.

Der gives point efter placering på dagen på tværs af de rækker, der spilles i.

1. plads 8 point

2. plads 6 point

3. plads 4 point

4. plads 3 point

5. plads 2 point

Gyldigt scorekort 1 point.

Stillingen vil løbende kunne følges på facebook – Tirsdagsdamerne.

Sidste tirsdag i hver måned er der gunstart og fælles spisning (.. sådan næsten tvungen), præmieoverrækkelser osv. På disse tirsdage vil der næsten altid være alternative spilformer, og der vil ofte også være ekstra præmier for f.eks. længste drive, tættest på pinden eller andet sjov og spas.

Spisningen starter som hovedregel kort efter kl. 20.00. Der vil normalt være præmie for hver 4. spiller.

Skulle man være forhindret i at deltage i månedsafslutning, udleveres præmier på efterfølgende månedsafslutning.

Der foretages handicapregulering efter hver runde. Handicapreguleringen på Golfboks vil normalt være ajourført senest torsdag morgen. Præmiefordelingen offentliggøres på Golfboks efter hver runde.

Vi spiller 2 turneringer hvet år mod henholdsvis Randers Golfklub og Stensballegård Golfklub. Flexmedlemmer må gerne deltage, her gælder at der betales reduceret greenfee.

Vi spiller hjemme i lige år mod Randers og ude mod Stensballegård. Omvendt i ulige år. Matchen mod Randers ligger typisk i august, mens matchen mod Stensballegård ligger i maj.

I juni arrangeres en weekendtur for alle kvindelige medlemmer i LYG uanset om man er medlem af Tirsdagsdamerne eller ej. Disse har dog fortrinsret ved overtegning.

Lørdag og søndag tager vi på tur, spiller et par andre baner, hygger os, spiser sammen og overnatter på hotel el. lign. Der er masser af præmier, både til de dygtige, de sjove indslag, de mest kiksede og …. Konkret sted og pris oplyses når tilmelding åbner i golfbox.

Alle arrangementer i dameklubben fremgår af matchplan.

Link til matchplan ligger øverst på siden.

Lyngbygaard Golf Klub, Dameklubben behandler persondata for vedligeholdelse af medlemslister og for administration af matcher i Dameklubbens regi.

Der behandles alene almindelige persondata i form af identifikationsdata i forbindelse med indmeldelse, samt stamdata fra DGU systemet Golfbox. Medlemmer er selv ansvarlige for at vedligeholde Golfbox stamdata.

Såfremt man ønsker at få indsigt i, berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling af egne data i Dameklubbens medlemsliste, kan dette ske ved henvendelse til ét af Dameklubbens udvalgsmedlemmer.

Dameklubbens data videregives alene til Lyngbygaard God Klub, dog videregives tilmeldinger til eventuelle venskabsmatcher til arrangerende klubber.

Generelt slettes Dameklubbens medlemsliste efter hver sæson. Dameklubbens matchdata i Golfbox slettes alene efter skriftlig anmodning fra registrerede medlemmer til ét af Dameklubbens udvalgsmedlemmer.

Ifald et medlem ønsker matchdata slettet, slettes alle Dameklubbens matchdata for de år som medlemmet beder om og som medlemmet er registreret i, dog bortset fra indeværende samt forrige sæson. Data behandles med hjemmel i Persondataforordningens artikel 6 litra f (legitim interesse).

Kontakt

Lone Krogsgaard 6075 6775 / lone-l@live.dk Dorte Houge Clausen 2728 8869 / dorte@topslide.dk Gitte Bjørg 2873 4195 / gb@peoplepartner.dk