FACILITETER

Klubhuset indeholder reception, lounge område, restaurant, terrasse, pejsestue, bagrum samt omklædningsrum med badefaciliteter.

Restaurant
For enden af 18. hul på Lyngbygaard golfbane finder man restaurant No.19, hvor “enkelt og ukompliceret” er nøgleord i både indretning og anretning. Her kan man indtage et udsøgt måltid mens man nyder hinanden og ikke mindst den skønne udsigt. Atmosfæren er hyggelig og hver enkel servering sker med omtanke, hvad enten det er smørrebrød og kildevand efter en runde golf eller en a la Carte bestilling til aftenens middag. No.19 er en restaurant hvor kvalitet og smag vægtes højere end fine fornemmelser.
Maden er lavet med kærlighed til de enkelte råvarer og serveres af engageret og venligt personale.

Omklædningsrum
I kælderen har vi to flotte omklædningsrum til henholdsvis herrer og damer. Begge omklædningsrum er med aflukkede brusebade og toilet samt stort påklædningsrum med spejle og hårtørrer. Der er badehåndklæder til fri afbenyttelse.

Bagrum
I kælderen har vi et stort bagrum med 170 skabe. Det er muligt at leje disse, såfremt der er ledige skabe. Ellers er der mulighed for at komme på venteliste. Kontakt sekretariatet såfremt du ønsker at leje et bagskab.

Prisen for leje af bagskab er:

Certifikatejere kr. 500,- pr. år.
Medlemmer kr. 700,- pr. år
El skab kr. 300,- pr. år
Bliv medlem
Lær at spille golf
Vores medlemsfordele
Bestil en tid
Book en lektion
Se menukort
Kontakt os

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret omkring, hvad der sker i klubben. Nyhedsbrevet vil indeholde nyt fra sekretariatet, banen, restauranten, klubber-i-klubben, kommende arrangementer m.m. og vil i sæsonen udkomme en gang i måneden.