VORES TRÆNINGSFACILITETER

Vores træningsfaciliteter består af en stor Driving Range, to indspilsgreens med bunkers samt to puttinggreens og er kun forbeholdt medlemmer og greenfee gæster.

Driving Range
På Driving Range spilles der med 2-piece træningsbolde og slagene slås direkte fra græstæppet, hvilket giver den bedste og mest reelle træningsoplevelse. Der er masser af targets at slå efter ligesom der er klippet target fairways på hele rangen.

Driving Rangen er lukket hver tirsdag og fredag i tidsrummet 9.30-12.00 af hensyn til klipning og bold indsamling.

Indspilsgreens
På vores to indspilsgreens kan der øves slag helt op til 60-70 meter og du kan fra flere afstande og vinkler øve dit korte indspil og præcisionsspil. Greens er udstyret med flere flag, således flere kan træne samtidig uden at genere hinanden. Det er også muligt at øve diverse former for bunkerslag fra den store greenbunker. Alle golfspillere på indspilsgreens bedes være opmærksomme på hinanden og især være forsigtige ved boldopsamling. Husk at rette nedslagsmærker!

Puttinggreens
For enden af klubhuset ligger vores to puttinggreens. De er begge ondulerede og giver derfor et godt billede af banens mange kuperede greens. Hastigheden og beskaffenheden er den samme som på banen, og det er derfor et oplagt sted at bruge lidt tid inden tee time.

Bliv medlem
Lær at spille golf
Vores medlemsfordele
Bestil en tid
Book en lektion
Se menukort
Kontakt os

TILMELD NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret omkring, hvad der sker i klubben. Nyhedsbrevet vil indeholde nyt fra sekretariatet, banen, restauranten, klubber-i-klubben, kommende arrangementer m.m. og vil i sæsonen udkomme en gang i måneden.